Spring til indhold
Luk

Udmeldelse

Udmeldelsesvarsel

Udmeldelse af Odense Musikskole skal ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Det vil sige, at udmeldelse skal ske senest den sidste dag i måneden med virkning fra den sidste dag i den følgende måned. Hvis eleven udmeldes for sent, hæfter man for deltagerbetaling måneden efter.

Udmeldelse kan dog tidligst ske efter en bindingsperiode på 2 måneder.

Eksempel:
For elever, der påbegynder instrumentalundervisning ved sæsonstart midt i august, gælder, at man hæfter for deltagerbetaling i månederne august og september og modtager undervisning i august, september og frem til efterårsferien. Hvis eleven ikke ønsker at fortsætte, skal udmeldelse ske senest den 30. september med virkning fra efterårsferien.

For elever, der påbegynder undervisning på hold (f.eks. kor, hørelære og orkester) ved sæsonstart i september, gælder, at man hæfter for deltagerbetaling i månederne september og oktober og modtager undervisning i september og oktober. Hvis eleven ikke ønsker at fortsætte, skal udmeldelse ske senest den 30. september med virkning fra 31. oktober.

For elever, der påbegynder undervisning i løbet af året, f.eks. i oktober måned, gælder et udmeldelsesvarsel på én måned, dog tidligst 2 måneder efter at eleven er påbegyndt undervisningen. 

For lørdagsskolen gælder tilmelding og betaling for et halvt år ad gangen. Deltagerbetaling refunderes ikke ved udmeldelse.

Sådan melder du dig ud

Udmeldelse skal altid ske skriftligt til musikskolens kontor. Send os en e-mail eller et brev med følgende oplysninger:
•Elevens navn
•Elevens cpr. nr.
•Fag / Instrument
•Lærerens navn
•Eventuel udmeldelsesgrund

Send din udmeldelse til: odensemusikskole.buf@odense.dk

eller Odense Musikskole, Danmarksgade 10, 5000 Odense C

Hold- og gruppeundervisning

Særligt for hold- og gruppeundervisning gælder, at såfremt elevtilmeldingen ikke er tilstrækkelig, vil holdet blive lukket efter bindingsperiodens ophør.

Orlov

I særlige tilfælde giver musikskolen orlov til elever, der skal på efterskole eller lignende. Kontakt musikskolen for yderligere information.