Spring til indhold
Luk

Klaversammenspil

Klaverhold

På nogle af vores partnerskabsskoler udbyder vi klaverundervisning på hold - vi kalder det Instrument BASIS. Her samles 4-6 elever og spiller sammen. Du kan læse mere om Instrument BASIS og klaverhold her.

Black & White

Tangentorkestret Black & White består af omkring 28 pianister i alderen 10-18 år, og henvender sig til elever, som har spillet klaver i 1-2 år.
Repertoiret er en blanding af både kendte klassiske stykker, som er arrangeret, f.eks. Morgenstemning af Grieg, Beethovens 5. symfoni, Tchaikowskys musik fra ”Svanesøen” og temamusikken fra eksempelvis ”Harry Potter” og ”Den lyserøde panter”.
 Klaversammenspil
Orkestret udnytter el-klaverets muligheder til at lave andre instrumenters lyd, så klangbilledet bliver mere varieret.
Orkestret har 8 el-klaverer, og er derfor delt op i fire hold, hvor af to øver hver anden onsdag. Holdene overlapper hinanden i 20 minutter, som bruges til fælles musikaktiviteter såsom node/rytmetræning og nodeprogrammet PriMus.
Black & White deltager også i de mange sjove aktiviteter, sæsonen byder på, og har f.eks. deltaget i Musikskolernes Dage i Tivoli de seneste år.
Orkestret lægger vægt på glæden ved at spille musik sammen med andre og følelsen af at være med i en gruppe af musikglade unge.